Behandlingsplanlægning og patientfremlæggelse

Som tandlæge er det ikke nok at være en god håndværker og en god akademiker, vi skal også kunne fremlægge diagnoserne og planen for patienten, så de forstår vigtigheden af behandlingen.

Jeg har specialiseret mig i behandlingsplaner ikke alene ved at blive en dygtigere tandlæge, men også ved at optimere den mundtlige og skriftlige kommunikation med patienten. Dvs. jeg har et fast skema for, hvordan vi kommer igennem med de større behandlingsplaner. Desuden tilbyder mobilkirurg.dk vederlagsfrit kladder på alle typer behandlingsplansbreve, som mange patienter sætter stor pris på, når de skal igennem længerevarende behandlinger. Samtidig har jeg det fulde overblik over Sygesikring Danmarks ydelser, som kan give op til 50% tilbage af f.eks. implantatbehandlinger. Dette er ofte udslagsgivende i forhold til om patienter vælger en behandling til.