Implantatkirurgien er min store passion og alle typer løsninger foretages. Planlægningen heraf er essentiel og jeg bruger tid på at forberede mig. Både er planlægningen af patientpræsentationen og selve kirurgien fundamental for et godt resultat med en tilfreds patient, også hvis noget går, som vi ikke havde ønsket. Jeg lægger stor vægt på evidensbaserede løsninger med gode langtidsprognoser, men tvinger ikke ubetalelige løsninger ned over hovedet på gamle Erna på 93.
Immediate løsninger er omdiskuterede og kan hvis brugt i de forkerte cases lede til store problemer. En immediat behandling kræver altid et 3D for at se om især den faciale knogle er tyk nok til at overleve uden vaskulariseringen fra PDL. Hvis dette er tilfældet og forholdene i øvrigt er gunstige, så er immediat behandling ikke alene er det flotteste vi kan tilbyde, men også det mest komfortable for patienten, der få en hurtig og smertefri behandling.
Jeg arbejder med autolog knogle, hvor vi ønsker vital knogle hurtigst muligt og xenogene substitutter, hvor stabiliteten og morbiditeten har højere prioritet for patienten. Oftest blander jeg de to, for at få det bedste fra begge verdener.